Baggrund
og formål
De fleste
børn
og unge har det godt og er raske i medicinsk forstand. Men der er store
mindretal, som lider under alt for mange almindelige symptomer, astma
og skader efter ulykker. En høj forekomst af fedme og
overvægt er en alvorlig trussel mod børns og unges
helbred. Desuden har alt for mange børn og unge
dårlig
kondition, ringe spise- og motionsvaner, alt for mange ryger og
drikker og bruger for mange lægemidler, og alt for mange
lever under belastende vilkår som
skader deres helbred på længere sigt.
Meget tyder
på,
at helbredsproblemer og sundhedsadfærd i barndom og ungdom
fortsætter ind i voksenlivet og dermed er med til at
grundlægge folkesundheden i kommende generationer af voksne.
Der
er en betydelig social ulighed i helbred og sundhedsadfærd
blandt
børn og unge, som kan være medvirkende til at
forme de alt
for store sociale uligheder i helbred i voksenbefolkningen.
Der
er imidlertid
mange ubesvarede spørgsmål: Man ved ikke meget om,
hvad
der former børns og unges helbred og
sundhedsadfærd. Man
ved ikke meget om udviklingen i helbred og sundhedsadfærd fra
barndom til voksenliv. Man har alt for ringe viden om, hvilken indsats
der skal til for at bekæmpe helbredsproblemer og
risikoadfærd i
disse aldersgrupper. Man ved heller ikke, hvilke mekanismer der ligger
bag, når det gælder udviklingen af den sociale
ulighed i
helbred fra barndom til voksenliv. Det ser ud til, at
familien og skolen spiller en meget vigtig rolle i dannelsen af unges
sundhed, men man ved ikke meget om hvordan. Formålet med
vores
forskning er at afklare disse spørgsmål.
Vision og Mission
Gruppens
vision er at bidrage til børn og unges sundhed samt sunde
opvækstmiljøer.
Dens mission er at 1) at producere forskning om
børns og unges sundhed på højeste
internationale
niveau, 2) at uddanne forskere til samme internationale niveau, og 3)
at arbejde for at forskningen omsættes til praksis.
Forskningsemner
Gruppen
forsker i de forhold, der styrker eller svækker
børns og unges
legemlige og sjælelige sundhed, fx ulykker,
symptombelastning, psykiske
problemer, overvægt, kondition, sunde
vaner, risikoadfærd, samt
konsekvenser af mobning, ensomhed og sociale belastninger. Gruppen
forsker endvidere i sunde opvækstmiljøer ved at
søge at forklare de
meget betydelige forskelle i sundhed og adfærd mellem
familier, mellem
skoler, mellem lokalsamfund og mellem lande.
Grundforskning
og anvendt forskning
Gruppen
udfører grundforskning og publicerer sine resultater i
akademiske afhandlinger og internationale videnskabelige tidsskrifter.
Indsatsen for at omsætte viden til praksis resulterer
løbende i bøger og rapporter på dansk samt
rådgivning af skoler, kommuner og sundhedsvæsen.
|
Organisation
og ledelse
Den
tværfaglige forskningsgruppe har
hjemsted på Statens Institut for Folkesundhed (SIF), København, hvor
gruppen nu indgår i SIFs forskningsprogram for børns sundhed. SIF er en
del af Syddansk Universitet.
Gruppen ledes af:
Professor Bjørn
Holstein
Lektor Mogens
Trab Damsgaard
Adjunkt Mette
Rasmussen
Programleder er:
Overlæge Pernille
Due
Gruppen omfatter desuden følgende forskere:
Seniorforsker Anette
Andersen
Ph.d.-studerende Pernille Bendtsen
Ph.d.-studerende Pia Wichmann Henriksen
Ph.d.-studerende Rikke Krølner
Ph.d.-studerende Signe Lynne Rayce
Ph.d.-studerende Christina Schnohr,
KU
Ph.d.-studerende Chalida M. Svastisalee
Videnskabelig assistent Kathrine Rich Madsen
Videnskabelig assistent Charlotte Meilstrup
Videnskabelig assistent Line Nielsen
Videnskabelig assistent Trine Pagh Pedersen
Samarbejde
Forskningsgruppen har et omfattende samarbejde med
universiteter og
forskningsinstitutioner i ind- og udland og med myndigheder og
institutioner, der arbejder for at fremme børns og unges
sundhed.
Finansiering
I
perioden 2008-2012 finansieres en meget stor
del af aktiviteterne af
Nordea-fonden.
Undersøgelserne finansieres i de seneste
år iøvrigt af fondsmidler fra
Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom,
Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse,
Sygekassernes Helsefond,
Apotekerfonden samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
|
Undersøgelser
Gruppen
arbejder med flere videnskabelige undersøgelser, hvor de
vigtigste er:
- Skolebørnsundersøgelsen,
det danske bidrag
til det internationale
forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC), som
er en bred undersøgelse af sundhed og levekår
blandt 11-, 13- og
15-årige ca. hvert fjerde år (1984, 1988, 1991, 1994, 1998, 2002,
2006), se www.hbsc.dk.
- Pro
Children, det danske bidrag til et europæisk
forskningsprojekt om 11-åriges forbrug af frugt og
grønt
med data fra
børnene, deres forældre og skoleledere, se www.prochildren.dk.
- Ungdomskohorten
fra undersøgelsen Danskernes Sundhedsadfærd, en
undersøgelse af sundhed og
levekår. Ungdomskohorten udgøres af en
årgang unge,
fulgt fra de var 15 år i 1990 til i dag.
- Flere
detailundersøgelser af specielle temaer,
f.eks. kvalitative
interviews med børn og unge, en undersøgelse af
lægemiddelforbrug med
data fra børn og deres forældre, en
undersøgelse af
skolens vilkår for
sundhedsfremmende arbejde belyst med data fra skoleledere, og en
undersøgelse af de fysiske omgivelsers betydning for
børn
og unges sundhedsadfærd.
|
|